Minileasing af bil – derfor skal du minilease en bil

Har du brug for egen bil i mere end 30 dage, men ønsker du ikke at købe en vogn? Så er minileasing en oplagt mulighed. Løsningen giver dig frihed til at suse på tur uden at være bundet af en årelang kontrakt, være ansvarlig for serviceudgifter og forsikringer eller ligge søvnløs om natten med tanker om gensalgsværdi.

Overvejer du at minilease din næste bil, guider vi dig gennem de mange tilbud og aktører på bilmarkedet. Så kan du danne dig et overblik og træffe valget på et oplyst grundlag.

I artiklen kan du blandt andet få viden om:

  • Forskellen på minileasing, traditionel leasing og bilabonnement
  • Udbydere af minileasing i Danmark
  • Fordele og ulemper ved at minilease

Sidst i artiklen får du en fyldestgørende FAQ, hvor vi besvarer de mest almindelige spørgsmål om minileasing.

Rigtig god læselyst!

Der er forskel på minileasing og normal leasing

Du har sikkert allerede hørt om traditionel leasing, der er en af de mest populære billøsninger i Danmark. Hver måned betaler du en fast rate – og du får fuld brugsret over en lejebil, der ved afhentning er nysynet, serviceret og køreklar.

Vil du undgå at tænke på bilforsikringer, grønne afgifter, gensalgsværdi og andre udgifter i forbindelse med et bilkøb, er leasing en fleksibel ordning. Udlejningsbureauet sørger for, at der er styr på papirerne i hele lejeperioden. Den varer minimum 24 måneder, men kan forlænges i op til 36 måneder.

Ønsker du ikke at være bundet af en kontrakt i flere år? Du kan med fordel overveje minileasing, hvor du opnår de samme gode fordele som ved traditionel leasing. Forskellen er blot, at du ikke skriver under på en årelang lejekontrakt, men kan nøjes med at låne bilen i kortere tid.

Hvad er minileasing?

Minileasing er til dig, der har brug for en bil i en kortere periode. Har du kun behov for at være bilejer i 30 dage eller mere? Bindingen er kort. Og du er derfor ikke bundet af en kontrakt, der løber over minimum 24 måneder, som du kender det fra normal leasing. I stedet kan du nøjes med at minilease i 1-12 måneder.

Fordelene ved fleksibel minileasing er de samme. Hver måned betaler du en fast pris, som giver dig nøglerne til en lækker lejebil. Du vælger selv bilmærke og model. Så har du lyst til at prøve en sportsvogn, cabriolet, SUV eller en stor stationcar, har du nu chancen.

Det er din mulighed for at prøvekøre flere af markedets nyeste modeller. På den måde kan du finde ud af, om det er bilen, du efterfølgende vil investere i. Vil du forlænge leasingperioden med en måned eller mere, kan det altid arrangeres.

Du skal kende dit kørselsbehov

Som ved almindelig leasing må du kun køre de kilometer, der står i kontrakten. Du skal derfor kende dit kørselsbehov i forvejen – for overskrider du det maksimale kilometerantal, koster det mere.

Du kan i sidste ende komme til at betale et højt gebyr, hvis du ikke er opmærksom på, hvor langt du har kørt i lejeperioden. Til gengæld er det let at forudsige kørselsbehovet, netop fordi leasingperioden er kort.

Billøsningen er ideel til dig, der står med et akut behov. Måske er din nye bil forsinket? Måske ejer du ikke en bil, men har en vigtig arbejdsopgave, der kræver en vogn? Når du i en kortere periode bliver afhængig af et pålideligt køretøj, er minileasing en praktisk hjælp både til private og erhverv. Særligt, hvis du ikke kender dit behov på forhånd. 

Sådan kender du forskel på minileasing og bilabonnement

Leasing og minileasing henvender sig til bilister med forskellige kørebehov. Det samme gælder bilabonnementet, som er designet til dig, der hverken vil leje, lease eller købe.

I stedet kan du tegne et månedligt bilabonnement på en bil, du selv vælger. Løsningen er overskuelig. Du kender på forhånd den samlede pris og skal ikke bekymre dig om ekstra udgifter til forsikring, ejerafgift, syn eller service. Udbetaling kommer heller ikke på tale, men til gengæld betaler du et depositum. Det får du igen, hvis du afleverer bilen intakt.

Det minder om minileasing, men der er forskel på tilbuddene. Begge aftaler er gode bud, hvis dit bilbehov er lille. Derimod er det bedre at vælge traditionel leasing, hvis du har et længerevarende ønske om en fast bil.

Den største forskel ligger i bindingsperioden, der er kortere ved et abonnement. Du skal minilease i mindst 30 dage, hvorimod bilabonnementet kan tegnes med opsigelse på under en måned. 

I særlige situationer kan du endda nøjes med at abonnere i 24 timer. Derudover er der også variation i priser, inkluderede ydelser og forskel på udbetaling og depositum.

Liste over udbydere af minileasing i Danmark

Minileasing er en attraktiv lejeform, der bliver udbudt af en række professionelle danske aktører. Har du brug for et overblik? Det kan være svært at afgøre, hvem der skal være din partner på vejen. 

For at give dig et overskueligt overblik, har vi samlet de største udbydere af mini-leasing i Danmark her:

  • Oscar
  • Bilabonnement.dk
  • GoMore
  • HesselHire
  • Sixt Minilease
  • Dribe
  • Hertz
  • Europcar

De udbydere, vi har fremhævet på listen, er etablerede biludlejningsbureauer i Danmark. Alle har stor erfaring med minileasing til både private og erhverv. De stiller en valgfri moderne bil til rådighed for dig i præcis den periode, du ønsker.

Pris, inkluderede ydelser, kilometerantal og leverings- og afleveringsvilkår varierer afhængig af, hvilken udbyder du samarbejder med. Derfor anbefaler vi altid, at du nøje gennemgår kontrakten, før du underskriver. Det er din sikkerhed for at indgå en aftale, der gavner dig fra start til slut.

Vær opmærksom på alle fordele og ulemper ved minileasing

Før du tager den endelige beslutning om at minilease din næste bil, anbefaler vi, at du afvejer fordele med ulemper. For selvom der er mange fordele, er der samtidig ulemper, du bør kende.

Derfor har vi herunder listet fordele og ulemper ved minileasing, så du har alle informationer i frisk erindring, inden du tager valget.

Fordele ved mini leasing

  • Udlejningsbureauet afholder alle udgifter til service, syn, forsikring, ejerafgift og reparation. Det eneste, der ikke er inkluderet i prisen, er brændstof.
  • Den korte bindingsperiode er lig med stor fleksibilitet. Du undgår at blive bundet til en kontrakt, der over tid ikke længere passer til dit kørselsbehov. 
  • En billig løsning sammenlignet med billeje på ugebasis.
  • Ofte er der ingen udbetaling.
  • Stort udvalg af bilmærker og bilmodeller, der altid er blandt de nyeste på markedet.
  • Nemt at booke og opsige.
  • Tilkald af vejhjælp er inkluderet i den samlede pris. 

Ulemper ved mini leasing

  • Du skal kende dit kørselsbehov i forvejen, da du kun kan køre et begrænset antal kilometer uden at betale ekstra gebyrer. Overskrider du kilometergrænsen, er det dyrere end ved traditionel leasing.
  • Totalprisen er overskuelig, men er med stor sandsynlighed højere end ved traditionel leasing.
  • De fleste minikontrakter kan ikke opsiges.
  • Vær opmærksom på, at selvrisikoen kan være høj.
  • Du får ikke modregnet de kilometer, du ikke kører. Det gør du ved normal leasing

Som det fremgår af listen, er der mange fordele forbundet med at leje en bil i kort tid. Det giver stor fleksibilitet, og du kan hurtigt få dækket dit bilbehov – endda i en af de mest moderne og komfortable modeller på markedet.

Leasing er din garanti for altid at have en køreklar bil til rådighed. Vil du hellere prøve noget andet? Intet problem. Den korte bindingsperiode gør det let for dig at udskifte modellen med en ny.

Vi håber, du har fået svar på alle dine spørgsmål i artiklen. Har du flere, kan du fortsætte læsningen i vores FAQ. Her uddyber vi nogle af de mest almindelige overvejelser forud for minileasing.

FAQ omkring minilease af bil

Får jeg penge retur for kilometer, jeg ikke kører?

Når du underskriver din leasingkontrakt, følger der et på forhånd defineret antal kilometer med. Kører du ikke alle kilometer, bliver de ikke modregnet i den samlede pris.

Hvad gør jeg, hvis jeg laver en skade?

Selv den bedste bilist kan skade bilen. Sker det for dig, skal du udfylde den skadeanmeldelse, der følger med lejebilen. Det er også vigtigt, du tager fat i udbyderen lige efter hændelsen.

Hvis skaden er selvforskyldt, betaler du din selvrisiko. Det samme gælder, hvis du skader en modpart. Derimod er det modparten, der er ansvarlig for udbedring, hvis det ikke er dig, der har lavet skaden.

Hvem betaler brændstof?

Når du henter bilen, er tanken fuld. Efterfølgende er du selv ansvarlig for at fylde brændstof på bilen, uanset om den kører på el, benzin eller diesel. Bilen skal afleveres med fuld tank – ellers skal du betale et gebyr.

Hvem sørger for service?

Du skal ikke tænke på service, når du minileaser. Din udbyder er ansvarlig for, at bilen bliver serviceret mellem udlejningerne. Og når du kun låner bilen i en kort periode, kan du nøjes med at holde øje med oliestand, kølervæske, dæktryk- og mønster.

Skal der fyldes op, eller lyser servicelampen i instrumentbrættet? Du skal altid kontakte dit udlejningsbureau, hvis du oplever mangler eller fejlmeddelelser.

Skal jeg selv skifte til vinterdæk?

Inden leasingperioden begynder, kan du bede dit bureau om at sætte vinterdæk på bilen. Bliver det først koldt nok til vinterdæk efterfølgende, kan du mod et ekstra gebyr få monteret dem.

Du må ikke selv skifte dækkene. Det skal udføres af en autoriseret forhandler.

Anbefalede udbydere af bil på abonnement

Oscar Bilabonnement

  • Alt inklusiv bilabonnement
  • 0 kr. i udbetaling
  • Fleksibel løbetid
  • Ingen uforudsete udgifter
  • Skift bil efter behov

Bilabonnement.dk

  • 3-36 måneders varighed
  • Ekskl. udbetaling, ejerafgift og forsikring
  • Nye og brugte biler

Dribe

  • Fast, månedlig betaling
  • Alt inklusiv
  • Kun 30 dages binding
  • 0 kr. i udbetaling
  • Regulér kilometer måned til måned

Sixt mini-lease

  • Lejeperiode mellem 1-24 måneder
  • Stort udvalg af nye og brugte biler
  • 0 kr. i udbetaling

Europcar

  • Vælg mellem 1, 3 eller 7 måneders binding
  • Hurtig levering af nye og brugte biler
  • Alt inklusiv og 0 kr. i udbetaling

Uggerhøj

  • 90 dages binding
  • Fabriksnye biler
  • Alt inklusiv og 0 kr. i udbetaling
Scroll to Top